New Orleans Jazz
Menu

G. L. Penzel & Bro, New York
Albertsystem klarinet

Bb – Low pitch

GL Penzel & Bro

GL Penzel & Bro henviser til Gustav Ludwig (1855–1920) og hans bror Gustav Friedrich Penzel. Sammen startede de i 1881 en musikforretning i Tyskland. Kort tid efter, i 1882, dukker Gustav Ludwig op i New York, og hans bror Friedrich følger efter i 1884.
Fra 1885 anvendes mærket G. L. Penzel & Bro på deres musikinstrumenter.
I 1899 sluttede Edward Georg Müller sig til de tyske brødre, og firmaet ændrede navn til G. L. Penzel & Müller – senere kendt som berømte Penzel-Mueller.


Klarinetten er lavet af grenadil. Træet er godt slidt, men der er ingen revner, og samlingerne er intakte. Desværre mangler den originale birne. Jeg var heldig at finde en erstatning med en tilsvarende boring, men denne havde en supertynd revne. Denne er sikret med den bedste superlim til grenadil.

Denne GL Penzel klarinet er i Bb, stemmer perfekt i A=440. Den har de sædvanlige små intonationsudsving, hvilket betyder at nogle toner er en anelse for lave, andre lidt høje. Dette kan dog let justeres med læberne!
Jeg har testet med et moderne mundstykke fra Vytas Krass.

Der er ikke noget serienummer som ville kunne bestemme produktionsåret. Jeg vil tro den er fra 1920erne, men er ikke sikker.


Instrumentet er 59,8 cm langt fra toppen af birnen til bunden af klokkestykket, og den samlede vægt er 618 gram. Boringen er relativt stor, 15 mm, hvilket giver klarinet en stor og smuk Albert-tone.
Nye Pisoni læderpuder og nyt kork til hele klarinetten, inklusive samlinger og klapper. Træ er blevet behandlet med mandelolie.
Alle klapper er renset og bukket tilbage i position. Fjedre, stænger og skruer rengjort for rust, efterfølgende smurt og justeret.

Jeg vil gerne påpege, at tonehullerne ikke er i den bedste stand. Jeg har rettet nogle af dem, der har små chips. Desværre er mange ikke helt skarpe i profilen, hvilket gør det vanskeligt at få puderne til at dække. Det lykkedes mig at få alle puder til at slutte tæt, men det var et omfattende arbejde. Med de rigtige værktøjer, som jeg desværre ikke har, kan tonehullerne skærpes og korrigeres af en professionel tekniker.
Indtil videre, og i hvert fald indtil næste pudeskift spiller klarinetten perfekt!


Der medfølger en kasse til denne GL Penzel klarinet. Den er ikke original, men fungerer rigtig fint.

GL Penzel Albert clarinetCase, not original

Vigtigt:

Jeg formoder at der ikke er blevet spillet på denne GL Penzel klarinet i mange år.
Derfor vil jeg bede dig om at “varme den forsigtigt op”. Spil på den i cirka en halv time hver dag i mindst en måned. Ikke mere. Træet skal mindes om, at det rent faktisk er en klarinet, og skal langsomt vænne sig til ændringer i fugtighed igen.

Det er blevet en meget fin klarinet. Den spiller smukt uden problemer.


Eksempel, præsentation af GL Penzel klarinetten

Sarah Spencer´s COVID Global Ramblers:

Prisen er kun DKK 3.000,- (EUR 410,-) plus fragt.


Årsagen til at jeg sælger dette sjældne og fine instrument så billigt er. som tidligere nævnt, at birnen ikke er original og den tvivlsomme tilstand af tonehullerne. De skal ordnes på et eller andet tidspunkt …


Og husk, at jeg ikke er professionel reparatør. Hvis der er problemer jeg ikke kan klare, tager jeg klarinetterne til en fagmand.
Denne GL Penzel klarinet sælges som den er, meget gammel, ingen garanti eller penge tilbage.

Kontakt
GL Penzel & Bro New York


Af og til har jeg andre klarinetter til salg. Tjek det her:

Til salg
X