New Orleans Jazz
Menu

H. Bettoney Böhm metalklarinet i Bb

H. Bettoney Böhm Klarinet

William H. Cundy, en engelsk klarinettist og musikforlægger, startede sin forretning i Boston, 1855. I 1890’erne slog han partnerskab med en anden englænder, klarinettisten Harry Bettoney (1867-1953). Omkring år 1900 overtog Bettoney virksomheden og begyndte at importere klarinetter, for eksempel Buffet Crampon. Han begyndte selv at fremstille klarinetter i 1912.
I 1925 præsenterede han den første metalklarinet og blev hurtigt den førende forhandler på markedet. Han blev storleverandør til det amerikanske militær med sloganet: “mere nøjagtigt konstrueret og lettere spillet end en klarinet af træ”.
Fra da af producerede han ikke længere træklarinetter.

Bettoneys topmodel fik navnet “Silva-Bet”. En af de bedste metalklarinetter der nogensinde er fremstillet. Efterfulgt i kategorien kom følgende modeller: “H. Bettoney” (denne), “Columbia” og “Boston Wonder”. Længere nede har vi studentermodellerne “Cadet”, og Cundy-Bettoney’s billigste: “Three Star”.

Denne klarinet er blevet totalrenoveret, klar til at spille!


Designet på denne H. Bettoney klarinet minder meget om det på Silva-Betten. Tonehullerne er afrundede, formodentlig for at give mindre slid på puderne og sikre en bedre dækning.
Birnen er forsynet med et doppeltrør, og de 4 nederste puder er sat på med en skrue og en spændeskive. Det er første gang jeg møder denne metode på en klarinet. Den er almindelig på fløjter og saxofoner, hvor man så justerer puden ved at lægge små stykker papir under. Da jeg modtog klarinetten var puderne sikret med shellak. Jeg er ikke klar over om det er den originale metode, men jeg har brugt den samme. 
En mulighed ved fremtidig servicering er at man fjerner keglerne i midten af koppen. De er loddet på, lette at fjerne. Selvom det var ret besværligt, valgte jeg at beholde det originale design.


H. Bettoney klarinet logoet findes på alle dele, og serienummeret er A3375N. Den eneste serielle nummerliste jeg har set starter på A4697, 1945 (Ved ikke, om den er pålidelig), så klarinetten er sandsynligvis lavet før. Men den er fremstillet efter 1929, hvor Cundy Bettoney Co. patenterede deres første metalklarinet.


Instrumentet er 59 cm langt fra toppen af ​​birnen til bunden af ​​klokkestykket. Boringen er 14,90 mm og den samlede vægt er 742 gram. Den er forsynet med nye læderpuder og nyt kork, inklusive samlingspunktet.
Klarinetten stemmer lidt over A=440 med mit Vandoren B45 mundstykke.


Alle klapper polerede

Jeg har poleret alle klapper. De så virkelig klamme ud til at starte med. Kroppen har et smukt lag af patina, måske op til 80 år gammel. den nænnede jeg ikke at fjerne. Oprindelig troede jeg at birnen tilhørte en anden klarinet, da den var skinnende ren mens resten af klarinetten var virkelig anløben. Det viste sig dog, ar birnen bærer det korrekte logo til modellen. Muligvis har den været opbevaret anderledes. For at få et ensartet udtryk valgte jeg at polere klangstykket, så står logoet også skarpt. Således er det kun kroppen som har beholdt sin originale patina.

Klarinetten bærer præg af at være brugt grundigt med de sædvanlige tegn på slid efter 80 års tjeneste. Den er ganske let bøjet. Det er svært at se med det blotte øje, og har ingen betydning for hverken klang eller mekanik.


H. Bettoney i kasseKasse til H. Bettoney

Desværre mangler den originale kasse, men jeg kan tilbyde en splinterny moderne én som fungerer udmærket mod et lille ekstra gebyr.
Klarinetten sælges uden mundstykke.


Priser:
H. Bettoney Metal Klarinet DKK 2.400,- (EUR 327,-)
Klarinetkasse DKK 256,- (EUR 35,-)
Forsendelse (kontakt mig)


Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

Og husk venligst at jeg ikke er professionel reparatør. Hvis der er problemer jeg ikke kan håndtere, tager jeg instrumentet til en professionel.
Klarinetten spiller perfekt i mine hænder, men vær opmærksom på, at du muligvis må have denne H. Bettoney klarinet på værksted for at få foretaget yderligere justeringer efter din egen smag!
Klarinetten sælges som den er, meget gammel, ingen garanti eller penge tilbage.

Kontakt
H. Bettoney Böhm system metal klarinet

Af og til har jeg andre klarinetter til salg.Tjek det her:

Til salg
X